Ejendommen

_MG_6466Ejendommen Melchiors Plads 3/Marstalsgade 8 (se på kort) omfatter 23 ejerlejligheder samt et fællesareal.

Af de 23 lejligheder er de 20 (1-5 sal) beboelseslejligheder, mens de resterende 3 (stuen) er erhvervslejligheder (i øjeblikket restaurant, café og frisør).

En enkelt lejlighed er endnu ikke solgt som ejerlejlighed (bebos fortsat af den oprindelige lejer).

Fællesarealet ejes formelt set af ejerforeningen Melchiors Plads 3/Marstalgade 3, hvor samtlige ejere er medlemmer (obligatorisk).

Fællesarealet består kort fortalt af grunden samt alle de dele af bygningen, som ikke er beliggende inden for de enkelte lejligheders fysiske rammer.

Ejendommen er opført i 1889. Bolig- og erhvervsarealet udgør henholdsvis 1.765 m2 og 347 m2. Taget er fra sidst i 1980’erne og vinduerne fra midt i 1990’erne. I 2009 fik 8 af lejlighederne altan mod gården.

Det fælles gårdanlæg i karreen administreres og drives af Gårdlauget BK 567, hvor samtlige ejendomme i karreen er medlemmer (obligatorisk).